Wordenskjolds Ølklub

Kære alle

Danmark er begyndt at lukke op, men der er stadig forbud mod at være samlet mere end 10 personer, og smagningerne i Wordenskjolds Ølklub kan derfor stadig ikke afholdes.

Alle smagninger i kælderen i Ringsted er stadig aflyst indtil videre. Men der er så småt begyndt at blive fundet nye datoer til de smagninger, der ikke kunne afholdes. Hold derfor øje med https://www.wordenskjold.eu/.

Efter at have afholdt smagninger med Det Lille Bryggeri, Herslev Bryghus og senest Hoppe.Beer, hvor der var 23 deltagere, så fortsætter vi med endnu en online smagning.

Lørdag d. 9. maj 2020 kl. 14.00 er det tid til den næste. Her skal vi smage 6 øl fra Polen i samarbejde med Ninkasira og https://tidensoel.dk/

Og denne gang kan hele Danmark være med. På Sjælland vil der fortsat være personlig levering, mens smagepakkerne i resten af landet vil blive leveret til nærmeste GLS pakkeshop.

Vi skal smage følgende 6 øl:

  • Ma-noi (7%) - Sour (Browar Nepomucen, Polen)
  • Juicilicious (6%) - New England IPA (Piwne Podziemie, Polen)
  • Pan IPAni (6%) - IPA (Browar Trzech Kumpli, Polen)
  • Delayed Spaceship (7,7%) - Imperial IPA (Maltgarden, Polen)
  • Black Lagoon (10%) - Baltisk Porter (Raduga, Polen)
  • OZ Whisky Barrel Aged (10,5%) - Imperial Stout (Browar Birbant, Polen)

Du får her en ølsmagning ud over det sædvanlige Du får øl af høj kvalitet og en høj gennemsnitlig rate på untappd, fra 3,8 og opefter. Sæt jer sammen med et par venner, i familien eller tag smagningen selv. Du får virtuel samvær med andre, god øloplevelse og en rejse i smagens verden.

Smagningen vil blive afholdt via Microsoft Teams. Selvom du ikke bruger Microsoft Teams, så kan du gratis downloade appen på din telefon eller tablet. Fordelen ved Microsoft Teams er, at man kan se det i som et stort online møde, så alle deltagere verbalt kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer.

Prisen er kun 350 kr for 6 øl, 3 glas og 1 pose chips. Næsten alle øl er 50 cl, det er derfor muligt at være 2 eller 3, som kan dele en pakke og smage med hinanden. Betaling med MobilePay efter tilmelding.

På Sjælland vil der være personlig levering. Her er tilmeldingsfristen onsdag d. 6. maj.

På Fyn og i Jylland, hvor leverancen vil ske til GLS Pakkeshops, er tilmeldingsfristen mandag d. 4. maj.

Tilmelding: https://www.wordenskjold.eu/events/polskonline/

Husk, at tilmelding til eventen på Facebook ikke tæller som en tilmelding til ølsmagningen. Du bedes indbetale beløbet for smagningen hurtigst muligt efter tilmeldingen.

Da der lige nu er lagt op til en mulig fase 2 af genåbningen af Danmark, vil der ikke blive planlagt flere online smagninger før regeringens næste udmelding.

Mange ølhilsner

Claus Jacob Wordenskjold

Wordenskjolds Ølklub
Bøllingsvej 16, 4100 Ringsted
Facebook
 
To change your subscription, click here.