Wordenskjolds Ølklub

Kære alle

Danmark er endelig begyndt at vende til noget der ligner en almindelig hverdag. Men vi har stadig forbud mod at være samlet mere end 10 personer.

Derfor afholder vi en sidste online smagning inden der efter planen bliver åbnet op for større forsamlinger. Efter at have afholdt smagninger med Det Lille Bryggeri, Herslev Bryghus, Hoppe.Beer og Ninkasira, hvor der var 34 deltagere, så afslutter vi rækken af online smagninger som vi begyndte, nemlig med Det Lille Bryggeri.

Smagningen finder sted lørdag d. 6. juni 2020 kl. 14.00, men sidste frist for tilmelding er i løbet af den næste uge, så skynd dig at tilmelde dig. Der er allerede over 20 tilmeldte. 

Vi skal smage følgende 6 øl:

  • Summer IPA (NYHED)
  • Hindbær Lakrids ale (inkl vingummi) (Vinder af Ringsted Ølvalg 2019)
  • Smoking Rye
  • Dark Ale (Den første øl fra Det Lille Bryggeri)
  • Jubilæums Belgisk Strong Ale (NYHED)
  • Black Maniac Rum (NYHED)
Udover de 6 øl, så får du også 4 smageglas fra Det Lille Bryggeri og en pose chips med.

Igen får du en ølsmagning ud over det sædvanlige. Der er her tale om 3 nyheder, som netop er frigivet eller bliver frigivet op til smagningen. Sæt jer sammen med et par venner, i familien eller tag smagningen selv. Du får virtuel samvær med andre, god øloplevelse og en rejse i smagens verden.

Smagningen vil blive afholdt via Microsoft Teams. Selvom du ikke bruger Microsoft Teams, så kan du gratis downloade appen på din telefon eller tablet. Fordelen ved Microsoft Teams er, at man kan se det som et stort online møde, så alle deltagere verbalt kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer. Og vi laver også fællesskål undervejs.

Der vil i dagene op til smagningen blive udsendt mail med smageskema og link til online møde.

Prisen er kun 300 kr. med levering på Sjælland for 6 øl, 4 smageglas fra Det Lille Bryggeri og 1 pose chips. I kan sagtens være to eller 3, som kan dele en pakke og smage med hinanden. Betaling med MobilePay elter tilmelding på 21 96 49 29. Sidste frist for tilmelding er tirsdag d. 2. juni.

Bor du uden for Sjælland, så leveres smagepakken til en pakkeshop i nærheden. Her koster smagepakken 325 kr. inkl. levering til pakkeshop. Sidste frist for tilmelding her, er mandag d. 1. juni.

Tilmelding: https://www.wordenskjold.eu/events/dlb-online2/

Husk, at tilmelding til eventen på Facebook ikke tæller som en tilmelding til ølsmagningen. Du bedes indbetale beløbet for smagningen hurtigst muligt efter tilmeldingen.

Mange ølhilsner

Claus Jacob Wordenskjold

Wordenskjolds Ølklub
Bøllingsvej 16, 4100 Ringsted
Facebook
 
To change your subscription, click here.